Babyudstyr, tøj og legetøj

 

Babyudstyr, tøj og legetøj – personlige gaver lavet med kærlighed

– Hvad skal jeg give i dåbsgave eller første fødselsdagsgave, der både skal være unikt, flot og ikke mindst originalt?

 

Vi har tit og ofte stået i det dilemma selv og ved at rigtig mange andre også har overvejet det samme. Vi vil jo alle sammen gerne give en meningsfuld dåbsgave, men også noget praktisk, der godt kan bruges og ikke blot bliver pakket ned i en kasse efter et stykke tid. Det kan være svært at finde på noget der udfylder alle disse kriterier og da vi er sikre på, at det er et spørgsmål vi skal stå med flere gange endnu, har vi besluttet os for at kigge lidt nærmere på det.

 

Som udgangspunkt var det vigtigt for os, at de ting vi fandt frem til skulle være noget man selv kunne lave – på den måde er det endelige resultat nemlig mere personligt. Udover det, blev der også sat fokus på sværhedsgraden, da den hjemmelavede gave helst skal være et projekt som de fleste kan kaste sig ud i. Sidst men ikke mindst, ville vi gerne have, at materialerne der skulle bruges til de ting der bliver anbefalet her skulle være forholdsvis billige, så idéerne kan bruges af de fleste. På den måde vil vi også gerne vise. at en gave til en barnedåb ikke behøver at koste en formue og kan sagtens være ligeså fin som en gave man går den og køber i en dyr butik.

 

Efter et længere “research” har vi nu samlet de bedste idéer sammen og vil selvfølgelig mere end gerne dele dem med jer her.

 

  • Tæppe:

 

Et tæppe er altid en rigtig god idé, da det nemt kan blive en fin og personlig gave. Når man har kastet sig ud i patchwork teknikken, har men tit eksperimenteret med et tæppe først. Da det også er vores eksempel til en nem og overskuelig introduktion til patchwork i en anden del af hjemmeside, bliver dette også nævnt som den første gaveidé her. Man kan lave det på mange forskellige måde og endda bede forældrene om tøj eller hagesmække som babyen ikke længere bruger, som man så kan få syet ind i tæppet. Mere personligt bliver det ikke!

 

Vores personlige favorit er det tæppe der kan bindes sammen med søde sløjfer ude i siden. Det er perfekt til små babyer som skal holde varmen og kan både bruges derhjemme og i klapvognen når man er ude og gå tur.

Ekstra tip: Da jeg fik lavet dette tæppe, fik jeg sat et navnelapper på med min venindes babys navn på. Det gjorde det straks endnu mere personligt. Jeg fik bestilt det strygemærke fra Labelking.dk og da man køber 135 strygemærker af gangen, var der 134 til overs. Det blev en fin lille ekstra gave og noget som min veninde er blevet meget glad for nu, da hendes datter lige er startet i børnehave 🙂

 

  • Wall organiser

 

Dette en en rigtig god idé, som både er personlig, praktisk og super flot til børneværelset. Den er også original, da det ikke er en typisk barnedåbsgave eller gave til børnefødselsdagen. Hvis du nu har øvet dig nok med patchwork, så er det bare om at komme igang med denne finde “wall organiser”.

 

 

  • Patchwork stofdyr

 

En eller anden form for bamse eller stofdyr er en meget typisk gave at give, når man skal se en lille baby for første gang. Hvis du er en af dem der godt kunne finde på at give sådan en gave, så anbefaler vi at du laver den selv 🙂 Der findes i hvert fald rigtig mange DYI videoer og guides på nettet, hvis du beslutter dig for at give det en chance! Prøv at se, hvor fint det kan se ud:

 

 

  • Vægophæng til børneværelset

 

Forestil dig den fineste plakat til børneværelset – glad, farverig og hyggelig. Ville det ikke være endnu bedre hvis du selv kunne lave sådan en og så ovenikøbet med patchwork? Det synes vi! Det bliver så fint og du kan får lov til at fortælle lige præcis den historie, som du synes skal fortælles på børneværelsets væg. Hvis du er god til patchwork, kan dette vægophæng endda komme til at se endnu pænere ud end en almindelig plakat, som sikkert også hænger på så mange andre børneværelser.

 

 

  • Søde og farverige hagesmække

 

 

Disse små, skønne hagesmække i flere farver er noget af det sødeste vi fandt, da vi kiggede på personlige patchwork-kreationer som man kan give i gave. Det er en gave som man ved, at den lille baby vil få brug for. Det er også en gave som man måske ikke normalt ville give hvis den bare skulle købes, da det nok bliver en meget lille gave, hvis ikke man kombinerer det med noget andet. Men laver man dem selv behøver man efter vores mening slet ikke at finde på mere. De er i sig selv så søde og personlige, og så er vi sikre på, at det at man selv har brugt tid og kræfter på at lave dem vil blive værdsat i høj grad.

 

  • En lille ekstra idé til julesæsonen: En personlig adventskalender

 

Selv om denne idé måske lyder til at være sværere end de andre kreationer når man hører den for første gang, så skulle den ifølge de guides vi har set, være lige så “nem” som alle de andre. Det kræver dog blot det ekstra, at man får lavet nogle adventstal som også skal sys på, når resten er færdig. De bedste eksempler vi har fundet og som vi selv har tænkt os at prøve til vores egne familier næste år, kan I se nedenfor.